|
|
|
Klik for at se et rul |
Fra Björn Thomassons
hjemmeside: www.thomassondesign.com
har jeg hentet denne artikel. At
sejle uden ror Flere af mine kajakker kan
sejles uden ror eller indstillelig finne (skeg). Fordelene er indlysende –
udstyr, som ikke forefindes koster ingenting, vejer intet, kræver ingen
vedligeholdelse og går aldrig i stykker. Ulemperne bliver tydelige første gang
det blæser – med vinden ind fra siden vil kajakken svinge op mod vinden. Her
beskriver jeg, hvordan jeg håndterer mine ror- og skegløse kajakker under
forskellige forhold. Det handler om at
forhindre, at kajakken søger til luvsiden, om at styre ved hjælp af tyngdepunkt og fodarbejde og at
kunne sejle lige ud uden at kajakken slingrer. Det vigtige er at fornemme,
hvordan kajakken reagerer på rotag, krængninger, bevægelser med benene
eller med overkroppen og lære sig at udnytte disse reaktioner. De fleste
begyndere ( hvilket i denne sammenhæng inkluderer de fleste, som er vant til
ror ) begår to kardinalfejl – De bevæger sig ikke i cockpittet, og de kæmper
mod
kajakken i stedet for med
den. Alle kan lære sig at håndtere
sin kajak med pagajen alene. For en del går det let – dem med en kort kajak,
som er let at manøvrere, som har en god roteknik og som ikke er blevet ”ødelagt”
af at sejle med ror. For andre tager det betydeligt længere tid. Ikke så få
kører sur i det og får monteret ror eller skeg. At styre er ikke et problem
– det lærer man sig hurtigt, men luvgerrigheden…… En kajak, som ligger stille,
vender oftest bredsiden mod vinden. Med fart gennem vandet begynder den at
svinge op i vinden – mere, jo hurtigere du ror, og jo hårdere det blæser. Værst
er det med vinden skråt ind agtenfra. Luvgerrigheden skyldes, at agterenden
falder af mod læ. Ved forenden presses vandet til siderne når kajakken bevæger
sig fremad – det overtryk, der således dannes får stævnen til at bide sig
godt fast i vandet. Agterude dannes et turbulent undertryk, når tomrummet efter
kajakken skal fyldes – dette giver agterenden dårligt fæste, og den glider
mod læ på grund af vindtrykket. Alle
bør kunne håndtere sin kajak med pagajen alene. Det hænder, at ror vikler
sig ind og at skeg’et sætter sig fast – ifølge Murphys lov sker det på
en øde ø langt til havs på en dag, hvor du har ti kilometer at tilbagelægge
med en hård agterlig vind, før du når ind til civilisationen. Det bliver
aldrig for sent at træne kajakteknik, men det er ofte rarere at gøre det,
inden det bliver nødvendigt. At
kompensere for luvgerrighed Der er flere måder at
kompensere på.
Agterligt styretag Da
problemet med luvgerrighed opstår agterude, er det også der et styretag har
den bedste effekt. For at modvirke en begyndende drejning til luv tages et
almindeligt ro tag på luvsiden ( vindsiden ), men pagajen løftes ikke ud
af vandet i slutningen af taget. Træk den i stedet længere bagud og hold
den luvarts albue ind mod hoften. Pres læhånden mod luvart, så pagajbladet
trykkes ind mod siden af kajakken. Tilt (kant) samtidig kajakken til luvart.
Resultater bliver, at agterenden trykkes op mod vinden. Dette styretag er
meget effektivt. Fem
råd til håndtering af en ror- og skegløs kajak 1.
Brug traditionel pagaj, men ro med
vingpagajteknik. 2.
Fæstn blikket på horisonten. 3.
Følg bølgernes rytme. 4.
Tilt ( kant ) kajakken efter behov. 5.
Styr med fodstøtten. 1.
Traditionel pagaj – vingpagajteknik Til
håndtering af af en ror- og skegløs kajak bør du have en traditionel type
pagaj ( Europa, Grønland
eller Alaska ), men anvend den, som om det var en vingpagaj. Dvs. at du starter
taget langt fremme med strakt arm og holder armen strakt det meste af taget.
Bladet bevæger sig skråt ud til siden og befinder sig 40 – Selv
traditionelle pagajer får bedre bid i vandet med denne teknik, men frem for alt
bliver styretagene betydeligt mere effektive, end når pagajen er tæt på
kajakken. Vingpagajtag fremtvinger også en mere effektiv vridning af
overkroppen, hvilket involverer flere muskler i roningen. For
at kompensere for luvgerrigheden lægger du helt enkelt lidt større kraft i den
afsluttende del af taget og lader det slutte en anelse længere bagude end
sædvanligt.
Drejeeffekten bliver kraftig fordi pagajen er et stykke ude fra kajaksiden. Hvis
pagajen føres tæt på kajakken, bliver drejeeffekten dårlig, og uøvede roere
kan tage rotag efter rotag uden at få stoppet luvdrejningen. Kraftudnyttelsen
bliver også dårligere, hvis man kun bruger armmusklerne i taget. Rigtigt udført
tilfører taget nogenlunde lige stor kraft på begge sider, men mere drejende
på luvsiden og mere fremdrivende på
læsiden. Det
bliver endnu lettere, hvis du bruger en smal eskimopagaj ( læs om det
andetsteds
på hjemmesiden under Eskimopadling ).
Så kan du let balancere kajakken ved at forskyde pagajen sidelæns, samtidig
med at du kan justere forholdet mellem fremdrift og drejeeffekt ved hjælp af
glidende tag. 2.
Fæstn blikket på horisonten Begynderen
kigger på bølgerne og på, hvordan pagajen går i vandet og mærker ikke, at
kajakken svinger, før kursændringen er stor og besværlig at korrigere. Med
blikket fæstnet på horisonten ses drejetendensen umiddelbart og kan korrigeres
med minimal indsats. Med
lidt øvelse bliver det også lettere at se forskel på de slingrende bevægelser,
bølgegangen fremkalder, som man ikke skal spilde tid på at modvirke og den
rigtige luvgiring, som man stopper med et let tryk fra pagajen, næsten før den
bliver mærkbar. Ligesom
det er lettere at holde balancen på en smal planke, hvis man kigger ret frem i
stedet for på fødderne – således er det lettere at holde kursen med blikket
på horisonten frem for på pagaj og bølger. 3.
Følg rytmen i bølgerne Efterhånden
lærer man, hvordan bølgerne påvirker kajakken og kan udnytte drejetendenser
til at holde kursen. Fornemmer man, at kajakken i næste øjeblik vil svinge mod
højre, er det let at lægge lidt mere kraft i højretaget eller at slække lidt
på venstretaget. Kommer man ud af kurs, er det lige så let at forstærke en
drejetendens tilbage når den byder sig. Dette
kan man ikke læse sig til – det kræver lyst til at eksperimentere
systematisk i timevis i søgang. Grundregelen ( som for øvrigt gælder i alle
sammenhænge med både og hav ) er: arbejd aldrig mod havet og bølgerne – det
er dømt til at mislykkes. Samarbejde og fleksibilitet er nøgleordene. Eller
som i orientalsk kampsport – vend modstanderens styrke mod ham selv. Udnyt
havets kræfter til din egen fordel. 4.
Kant kajakken efter behov En
kajak som krænges mod højre svinger mod venstre og vice versa. Dette kan
naturligvis
også udnyttes for at holde kursen. Man skelner oftest mellem at kante og at krænge
kajakken. Ved kantning stiller man kun kajakken på skrå, mens overkroppen
holdes lodret. Ved krængning lægger man derimod både kajak og krop ud til
siden – og behøver derfor enten højt støttetag eller et stort svingtag. For
at modvirke luvgiring bruger man kantning. Hvis
man med vinden ind fra højre kanter kajakken 10-15 grader mod højre under en
del af højretaget, forstærkes drejetendensen mærkbart og selv en kraftig
giretendens neutraliseres. Det føles samtidig rigtigt at læne sig lidt ind
mod vind og bølger for at være forberedt på vindstød og sidesurf. 5.Styr
med fodstøtten Man
kan styre selv en rorløs kajak ved hjælp af fødderne. For at stoppe en
luvgiring kan man beholde foden i vindsiden på fodstøtten under nogle rotag (
mere om dette senere i teksten ). På
et længere kryds i sidevind kan man i stedet flytte begge fødder til fodstøttens
luvside – hvis du har en rigtig fodstøtte ( ikke bare små pedaler ). Så
opstår der en drejning til læsiden, dels på grund af, at kraftoverførselen
til kajakken sker ved siden af midterlinien og dels ved at rotagene bliver
usymmetriske. Til forskel fra at tage kraftigere tag på den ene side medfører
dette ingen skævbelastning. At dreje kajakken At
dreje en rorløs kajak er et komplicerert samspil mellem forskellige interaktive
kræfter. Pagajen er bare et af redskaberne. Jeg forudsætter, at du kan bruge
rundtag og bagror ( måske endda forror (bowrudder)) tilstrækkelig godt til at
manøvrere kajakken med pagajen i de fleste sammenhænge. Så er det på tide at
udforske de mere subtile metoder.
( Dette gælder for øvrigt også
”rorsejlere” – slå roret op en tid ved hver sejltur og træn kajakmanøvrer
. Du kan få brug for det!) Begynd
at arbejde med fødderne Ved
almindelig ligeudsejlads ”cykler” man med benene for at overføre kraften
til kajakken med skiftevis venstre og højre fod. Samtidig understøtter
benene hofte- og rygdrejningen, som
er en vigtig del af kraftoverførslen. Prøv nu i stedet at beholde venstrefoden
presset hårdt mod fodstøtten flere tag i rap. Hvad sker der? Jo, kajakken
drejer til højre. Ikke så meget, men helt mærkbart for hvert tag. Det beror på,
dels at den stærkeste kraftoverførsel til kajakken sker til venstre for
midterlinien,
og dels på at du får bedre kraft i venstretaget. På
tide at lade knæene gøre lidt nytte Løft
højre knæ mod dæk eller knæstøtte, ret venstrebenet ud og bliv ved med at
padle med venstrefoden mod fodstøtten. Hvad sker der nu? Jo, kajakken drejer
lidt kraftigere end før. Årsagen er, at kajakken hælder en anelse mod venstre
når du løfter højreknæet samtidig med, at knæet mod dækket giver mere
kraft på ”tryksiden”. Når kajakken krænger, drejer den. Kræng til
venstre for at svinge til højre og vice versa. For at dette skal fungere, er
det nødvendigt, at kajakken passer – når du sidder rigtigt, skal du have god
kontakt med fod- og knæstøtte samtidig, men alligevel kunne strække benene
helt. (
Den sædvanlige rorkonstruktion er ud fra denne synsvinkel ulogisk – for at
dreje til venstre, træder man med venstre fod, hvorved kajakken hælder til den
forkerte side og dermed modvirker roret. At forsøge at ophæve et drej i brænding
ved hjælp af ror og forkert krængning, kan få overraskende følger. Det er
derfor instruktion i surfsejlads ofte starter med besked om at slå roret op og
låse det fast). Forstærk
nu krængningen ved at vride i hoften – dvs
kant kajakken. Overkroppen skal stadig holdes lodret – det er ingen
balanceøvelse,
Forskellige kajakker skal kantes ulige meget for at dreje effektivt. Kajakker
med knækspant og stort spring drejer meget med bare let kantning. Lange
kajakker kan behøve krængning med højt støttetag for at komme rundt tilstrækkelig
hurtigt. Man
kan ty til endnu et kneb. Læn dig frem under drejningen. Så flyttes
tyngdepunktet
en anelse længere frem og dermed kajakkens drejepunkt – og derved bliver
drejeradius endnu mindre. Efterhånden
bliver al kajakmanøvrering en intuitiv kombination af alle disse metoder ( og
forhåbentlig endnu flere ). Ro lige ud uden at kajakken
slingrer For
mange betyder afsavnet af roret, at kajakken slingrer ( fordi kajakker uden ror
normalt er lette at dreje. Det er nemt at give kajakken skylden for dårlig
kursstabilitet, men i virkeligheden ligger fejlen ikke hos kajakken, men hos
roeren – slingrende sejlads afslører dårlig roteknik ( iblandt afslører det
også en dårlig konstrueret rormekanisme – men det er en helt anden
diskussion). For
kajakker skal ikke være kursstabile eller lette at dreje – de skal være
neutrale og nemme at påvirke. Hvordan de så opfører sig er roerens ansvar –
ikke kajakkens. For
at ro lige ud bør du ·
have en relativ kort pagaj og høj
rofrekvens ·
starte rotaget langt fremme og tæt
på kajakken ·
lægge størst kraft i første del
af rotaget Kort
pagaj og høj frekvens For
nogle år siden blev det in at ro med korte pagajer på 210- Med
en kort pagaj havner bladet nærmere kajaksiden og drejeeffekten bliver mindre.
Kajakken slingrer mindre. Samtidig bliver frekvensen højere, hvilket
indebærer,
at kajakken ikke når at slingre lige så meget for hvert enkelt tag. Da
det er trættende at skulle modvirke slingringen hele tiden, betyder det, at der
bliver flere kræfter til overs til roningen. Start
taget langt fremme og tæt på kajakken Sæt
pagajen i vandet langt fremme med udstrakt arm og så tæt på kajakken som du
kan. Finessen er dels, at trækket foregår tæt på kajaksiden og dermed bliver
mere fremdrivende end drejende, og dels, at et sådant tag kræver at
overkroppen vrides og dermed involveres rygmusklerne bedre i roningen. Læg
mest kraft i første del af taget Dette
er vigtigt af to grunde. Først og fremmest fordi pagajbladet i begyndelsen af
taget ligger tæt på kajakken og belastningen på ryg og skuldre derved bliver
mindre. Du
trækker til i starten og slækker derefter gradvist på trykket, for til sidst
at være helt afslappet, når pagajen løftes op ud for hoften. Hvis du
afslutter med fuldt tryk, er kajakken begyndt
at dreje når du løfter pagajen, og du skal bruge den vigtigste del af det næste
tag for at modvirke drejet. En kajak i fart som drejer, stopper ikke drejet af
sig selv. Når forskibet bider sig godt fast i vandet og agterenden giver efter,
bliver drejeradius automatiskt mindre indtil kajakken standser. (Dette gælder ikke helt for grønlandsk pagaj - læs mere herom under Eskimopadling - min kommentar!) Find
artiklen på: www.thomassondesign.com/doc/paddling7.php
. Hilsen
Tim. |
Send e-mail til webmaster
Magnus Skov med spørgsmål eller
kommentarer om dette Web-sted.
|