Klik for at se et rul

Eskimopadling

Frit oversat fra Björn Thomassons side: www.thomassondesign.com

En anderledes holdning

Eskimopadling indebærer en delvis anderledes holdning til pagajen og roningen. Den mindre bladoverflade gør, at pagajen skal håndteres mere bevidst og med større præcision. Man skal helt enkelt blive en dygtig roer, for at få det største udbytte af en eskimopagaj. En roer uden indsigt og erfaring kan føre en storbladet europæisk pagaj helt forkert gennem vandet, sløse det meste af kraften væk på turbulens, hvirveldannelse og vandsprøjt – men han kommer alligevel fremad. Han kan udføre rul og støttetag med bladet i en alt for stor vinkel, men alligevel komme op igen – udelukkende fordi bladets modstand i vandet er nok, selvom teknikken er mangelfuld. At skifte til en smal uvinklet pagaj indebærer, at man skal være bevidst om forskellen på gode og dårlige rotag og borttræne indlærte uvaner – og at man som sidegevinst bliver en bevidst og mere kompetent roer.

En blødere og mere harmonisk motorik

Praktisk set giver eskimopadling et blødere, mere sammenholdt og mindre anstrengende bevægelsesmønster. Pagajbladet bevæger sig i en harmonisk ovalform uden accelerationer eller stop; kraftindsatsen er jævn uden ryk, og kajakken drives først og fremmest frem af overkroppens vridning - næsten samme bevægelse, som når man går med armene svingende frit langs siden. Motorikken trætter betydeligt mindre end den mere intense og energiske europæiske roteknik. Hænder og arme bevæger sig en kortere distance og løftes ikke lige så højt – masser af energi spares på en dag med tusindvis af rotag. I stedet for et antal indlærte tag og manøvrer består roningen af en eneste fortsat bevægelse, hvor forskellige funktioner går umærkeligt over i hinanden.

Alsidigt low-tech redskab

En eskimopagaj er et low-tech redskab, som vinder I alsidighed, hvad den sætter til i specialisering. Den har et minimalt vindfang, er let at føre gennem vandet, ligger altid rigtigt for et støttetag og har altid den rette længde til formålet og tillemper sig et bredt spektrum af rostilarter og manøvrer ( der kan læses mere på hjemmesiden om eskimopagajens teori og historie ).

Der kræves dog lige som med vingpagajen en delvis anden teknik og den kan føles uvant og ineffektiv i begyndelsen. Der er ingen ide i at binde an med en eskimopagaj, hvis man ikke er parat til at lære sig en målrettet teknik.

Det er en interessant overvejelse, at selve teknikken på sin vis minder om vingpagaj­teknikken. Lidt rådgivning fra en god vingpagajroer er derfor en udmærket start. Når man så skifter teknikken over til grønlandspagajen sænker man albuerne, mindsker trykket ved isætningen, forlænger trækket nogle centimeter bagud og – hvis cockpit’ets form tillader det, forstærker vridningen ved at holde imod med knæet under dæk i ”tryksiden” (d.v.s. modsat den side, hvor man trækker).

En begynder kan hurtigt lære sig teknikken, som er meget enkel og naturlig. Er man derimod vant til en bredbladet og vinklet pagaj, må man først afprogrammere musklerne i skuldre, arme og håndled fra den specielle og indstuderede bevægelsesmotorik som sådanne pagajer kræver.

Praktiske råd

Björn T. siger: Dette er min opfattelse af, hvordan eskimopagajen bør anvendes og om de vigtigste forskelle fra ”sædvanlig” roteknik ( baseret dels på diverse tekstdokumenter af John Heath, Greg Stamer m. fl., studier af videooptagelser med Maligiaq Padilla, filmen ”Amfibiemanden” og, ikke mindst flere års flittige eksperimentering.

1. Smallere fatning

En grønlandspagaj fattes nogenlunde i skulderbredde – til forskel fra europa- og vingpagajer, som kræver en bredere fatning. Er pagajen lavet rigtigt, indebærer det, at tommel og pegefinger holder om skaftet, medens de øvrige fingre holder om den inderste del af bladet.

2. Løsere greb

  En eskimopagaj skal hvile løst i hænderne. Den lander rigtigt i vandet på grund af skaftets form og behøver intet vrid, eftersom den ikke er vinklet. I trykhånden skal skaftet hvile mod den kødfulde del under roden af de fire fingre – ikke ved roden af tommelen, og for øvrigt holdes trykhånden åben. Tommelens yderste led kan støtte let mod skaftet.

  I trækhånden hviler skaftet løst mod fingrenes mellemled uden at hånden lukkes om skaftet. Begge håndled holdes i en let opadgående vinkel, så skaftet ligger centreret i armens forlængelse.

3. Lavere pagajføring

Pagajføringen er egentlig ikke lavere end på almindelige pagajer, men eftersom hænderne holdes tættere sammen, løftes armene ikke lige så højt. Endvidere varierer pagajhøjden med opgaven – fra en lav horisontal bue med hænderne i skulderbreddes afstand og albuerne tæt på kroppen ved en energibesparende langtursteknik, til en aggressiv spurtteknik med pagajen næsten lodret. Skaftets vinkel mod vandet er oftest omkring 45 grader, hvilket gør at trykhånden er i eller lidt over skulderhøjde. Bagfra kan det se ud, som om du slår skiftevis venstre- og højrehooks mod en boksebold som ligger forrest i cockpit’et.

Bevægelsesgeometri                                           

  Den aktive del af rotaget er nogenlunde lige så lang som med en sædvanlig europæisk eller vingpagaj, men går en anelse længere bagud. Bladet sættes i langt fremme og tæt på kajakken præcis som med sædvanlige pagajer, men man lader hele bladet komme i vandet, inden man trækker til. Trækker man for tidligt med for lille bladoverflade i vandet, begynder pagajen at vakle, trækker luft med ned og får dårligere greb, hvilket ses som en lille hvirvel ved bladspidsen. Når bladet suges lydløst ned og tager i vandet, gør du det rigtigt. Pagajen løftes når hånden er ud for hoften til forskel fra europapagajen, som løftes, når bladet er ud for hoften.

Vinklet pagaj

 Under hele taget er bladet vinklet let fremover ( 40-45 grader – bladets overkant er et par centimeter længere fremme end underkanten ). Vinklingen eliminerer wobbling, forbedrer grebet i vandet og betyder, at pagajen går lettere i - og ud af vandet. Når det fungerer optimalt, er pagajen lydløs og skvætter minimalt og det føles, som pagajen flyver gennem vandet. Vinklingen trækker bladet hurtigt ned i vandet , og i begyndelsen kommer kajakken til at vrikke hver gang, man begynder på et nyt tag. Ret hurtigt lærer man sig at holde imod  (overkroppen vrides rundt om en tænkt lodret akse et par cm foran kroppen ), og denne afbalancering af kræfterne giver en stabilitet i vandet på samme måde som med en vingpagaj. I slutfasen af rotaget trækkes det vinklede blad opad-fremad af farten og havner efter en kort luftrejse automatisk i rette position for det næste tag. Når bevægelsen er rigtig, føles det som om pagajbladet ”flyver” gennem  vandet. En del som ror grønlænderstil sætter efter behov ”turbo” på ved at trække bladet ekstra kraftigt op af vandet. Vinklingen giver så kajakken et lille yderligere skub fremad.

Mindre vrid i skulderpartiet

Rotagets motorik er frem for alt et vrid i taljen – mens armene løfter og sænker pagajen i vandet. Albuerne holdes under hele taget ganske tæt på kroppen, og motorikken er kendeligt mindre udfarende – paddle –in-a-box plejer det at hedde i engelske beskrivelser. Forsøg hurtigst muligt at borttræne de store armbevægel­ser som bruges med traditionelle pagajer. De tilfører ikke roningen noget – udover træthed. (Selv vingpagajroerne er begyndt at sænke pagajen en anelse og fokuserer mere på taljen samt rygmusklerne og mindre på skuldrene.

Fodarbejde/knæarbejde

Med europa- og vingpagaj vrider man hovedsagligt overkroppen ved at presse mod fodstøtten med skiftevis venstre og højre fod. Med en mindre cockpitåbning og et forholdsvis lavt fordæk har man yderligere en kilde at øse kraft fra. Til eskimo­padling hører nemlig et effektivt knæarbejde mod undersiden af dækket. Under et højretag trækker man venstre skulder frem ved hjælp af venstreknæet under dækket – nærmest som en sit-up bevægelse. Det medfører et meget effektivt krafttilskud ved hurtigroning. Ved roning i meget stærk modvind, hvor man bøjer sig langt frem for at mindske vindmodstanden, kan man ikke længere arbejde effektivt med presset mod fodstøtten – så er knæene mod dækket den eneste tilbageblevne ”kraftkilde”.

Noget højere frekvens – som udgangspunkt

I begyndelsen øges frekvensen en hel del med en smal pagaj, men efterhånden lærer man sig at fæstne det smalle blad i vandet, og man finder sin idealfrekvens – ofte nogenlunde den samme som med en europapagaj. For siden at øge farten øger du frekvensen – ikke længden på rotaget. I begyndelsen er det svært ikke at tage lange kraftfulde tag, når man vil sætte farten i vejret. Vi er så vante til at betale for fart med mælkesyre. Hvis man måler efter f. eks. med en GPS, viser det sig, at det er en masse arbejde med ringe fartgevinst. Med højere frekvens øges farten, uden at man føler, man tager meget hårdere fat. Med en tungt lastet kajak og/eller i modvind er det også en fordel at øge frekvensen – nærmest som at sætte i et lavere gear, når man skal op ad bakke. For at accelerere hurtigt bør man tage korte tag med høj frekvens. I hav- og turkajakker trækker eskimopagajen normalt fra både ving- og europapagajer i starten, og forskellen bliver større jo tungere kajakkerne er.

Hele pagajen bruges

Ved at flytte hænderne langs skaftet og bladene ændres den effektive pagajlængde efter behov. En grønlandspagaj har i princippet trinløs udveksling. Et glidende tag betyder, at hænderne fra en udgangsposition tæt ved hinanden flyttes ud langs det blad, som ikke er i vandet. Det betyder mere pagaj i vandet og mindre i luften – mere løftestang til at svinge og mindre modstand i modvind. Der er ikke som med europapagajen et ”begynderstempel”, fordi man flytter pagajen i hænderne ved sving, støttetag, etc. Alle gør det, selv de allerdygtigste roere. Eskimo­pagajen er udformet for at hele pagajen skal bruges.

...præcis som at spadsere!

For at finde den rigtige motorik, hold en pagaj foran dig med albuerne ind til kroppen og underarmene strukket ret frem. Tag nogle raske skridt og iagttag, hvordan pagajen bevæger sig i takt med skridtene. Indprent dig bevægelsen – for det er præcist sådan du tager det grundlæggende langturstag.

Dette præsenterer kun en lille del af, hvad Björns hjemmeside har at byde på. Besøg den selv.

 Denne artikel finder du på: www.thomassondesign.com/doc/paddling8.php .

Stor hilsen Tim.

Send e-mail til webmaster Magnus Skov med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Senest opdateret: 12. August 2009